Aftentanker

Det er aften nu, og mørkt udenfor, og aftenen er bestemt ikke mit bedste tidspunkt på døgnet, for det er tit og ofte om aftenen, at jeg får det rigtig skidt. Før i tiden inden jeg blev syg syntes jeg at aftenen var hyggelig, og sådan kan jeg da godt stadig have det i perioder, men det er bare ikke særlig ofte. Jeg føler mig ikke rigtig glad nok mest trist, og tristheden har fulgt mig lige siden jeg vågnede i morges. Jeg vågnede i morges og tænkte åh nej endnu en dag jeg skal igennem, men selvom jeg havde det sådan er dagen faktisk gået ret hurtigt synes jeg. Ud over at føle mig trist er jeg vildt træt og har intet overskud. På trods af at jeg ikke haft ret meget overskud fik jeg båede gjort rent på mit værelse, vaske tøj, sengetøj og håndklæder, lagt sengetøjet på, hængt håndklæderne op og lagt tøjet sammen og alle disse ting plejer at føles rart at få gjort, men i dag føltes det ligegyldigt og som noget der bare skulle overstås så det er rart at det er overstået. 🙂 Så nu er her til at holde ud at være igen fint og rent. 🙂 Jeg har følt mig ensom i dag, da de fleste af mine venner skulle noget og jeg bare har været her, men jeg har ingen grund til at føle sådan, for jeg har selv valgt ikke at skulle noget og alligevel følte jeg mig ensom og trist til mode og sad med tanker om at folk ikke ville være sammen med mig, fordi jeg er sådan et dårligt menneske. Impulserne og lysten til selvskade raser i mit sind, men jeg vil kæmpe imod det og gøre mit til at jeg ikke ender med at skade mig selv, for det løser jo alligevel intet i længden. Jeg har det mærkeligt, for på den ene side vil jeg gerne være sammen med nogen uden rigtig at vide hvem det skal være. Og på den anden side vil jeg bare gemme mig væk her i min egen lille hule. Jeg føler  en indre blokering som gør at jeg føler at mine tanker står stille og ikke rigtig er til at få mening i og ordene føles meget langt væk og svære at finde.