Som titlen siger, så har jeg snakket med min psykiater det gjorde jeg i går. Jeg fortalte hende, hvordan jeg går og har det, og det er bestemt ikke særlig godt for tiden med store humørsvingninger, som jeg ved skyldes de P-piller jeg er begyndt på, for det hele blev værre efter jeg startede med at tage dem med humørsvingninger, tristhed, og i det hele taget psykisk ubehag, som jeg også sagde til hende køre jeg denne cyklus ud, og så tager jeg kontakt til min læge, for at få nogle andre for det her holder jeg ikke ud! For jeg vil bare gerne have det godt igen. Jeg fortalte om en snoren jeg har i min hånd hver dag, og nogle gange flere gange om dagen, og hun mener at det er en muskel der trykker på en nerve, men den ved jeg ikke om jeg køber, for som jeg også sagde til hende kommer det ud af det blå til tider og andre gange når jeg har det skidt. Det kommer også tit, når jeg bliver træt. Jeg fortalte også at jeg havde set mine forældre, og det syntes hun lød rigtig rart. 🙂 Og så snakkede vi også lidt om, hvad der er sket siden sidst vi talte sammen. Snakken faldt også på medicin som den altid gør, for hun ville vide, hvordan medicinen stadig hjælper mig og om der er kommet flere bivirkninger og til det svarede jeg ikke flere end dem jeg hele tiden har haft. Så sagde hun det jeg har frygtet rigtig længe, men som jeg godt vidste ville komme på et tidspunkt hun vil gerne have at jeg skal trappe ned i min faste medicin fra 800 mg. om dagen til 600 mg. Og så se, hvordan det kommer til at gå. Da ordene var blevet sagt følte jeg en stor utryghed, for jeg føler mig ikke klar til at skulle trappe ned, men som hun også sagde vi venter med at gøre det indtil der er kommet orden i det med P-pillerne, så vi skal snakke nedtrapning igen den 9. januar. Puha jeg kan slet ikke rigtig forholde mig til tanken også selvom det er mit ønske, at få mindre medicin på et tidspunkt. Hun sagde også til mig at jeg går ned på 600 mg. Og bliver der rigtig længe og ser, hvordan det kommer til at gå. Snakken faldt også på diagnose i forbindelse med forhøjet kontanthjælp hvor jeg sagde, at jeg har en personlighedsforstyrrelse hvortil hun så svarede at nej jeg har træk fra den, men at hun ikke synes jeg virker særlig personlighedsforstyrret, og det forvirrede mig det hun sagde der, for jeg spurgte hende om det efter jeg havde været hos en neuropsykolog og der sagde hun at jeg havde en personlighedsforstyrrelse, men det har åbenbart ændret sig nu. Som jeg også sagde til hende da hun sagde, så er det nok bare mig som føler at jeg er det. Vi snakkede også en masse om vigtigheden af, at have struktur i hverdagen og at man holder den. Hun vil så have mig til at gå ud en gang om dagen, for at få motion og noget lys nu når vi går den mørke vintertid i møde, og det med at komme ud hverdag giver rigtig god mening, men jeg ved bare med mig selv, at jeg ikke får det gjort, fordi overskuddet ikke altid er til det. Hun snakkede også om vigtigheden af at få motion, som jeg udmærket godt ved. Jeg er rigtig glad for at hun stadig gerne vil beholde mig også selvom vi går ind i det nye år, for hun kender mig jo, og jeg er rigtig tryg ved hende. Jeg fortalte også at det er hårdt, at jeg skal have det så skidt, som jeg har det lige i øjeblikket, for så kommer alle tankerne om og trangen til selvskade stærkere i mit hoved end de har været før for snart to måneder siden det kunne hun godt forstå. Faktisk syntes jeg vi havde en rigtig god snak. Jeg fik sagt det jeg ville, og stille de spørgsmåk, som jeg har brug for svar på, og fik også de svar jeg havde brug for.