Følelser

Der er så mange følelser lige for tiden, som jeg synes er svære at rumme, for de ændre sig hele tiden. Jeg har det som er jeg i en følelsesmæssig rutsjebane, så meget op og ned går og det har jeg rigtig svært ved at rumme. Jeg har i forvejen svært ved at rumme mine følelser, men det gør det ikke nemmere at de svinger så meget, som de gør. Når jeg har så svært ved at rumme mine følelser for tiden, som jeg har det tænker jeg en masse destruktive tanker, fordi det er min automatiske tanke når tingene bliver for svære for mig at rumme jeg har en masse billeder, hvor jeg ser forskellige måder til, hvordan jeg kan skade mig selv med tankerne kommer impulserne til at skade mig selv, og så skal jeg pludselig kæmpe med at rumme alle mine mange følelser plus trangen til selvskade. I tirsdags havde jeg det så skidt, at jeg var rigtig tæt på at opgive kampen, og falde i igen, men det skete heldigvis ikke,, for jeg var sammen med en god ven i stedet for, og det hjalp mig rigtig meget. Jeg vil rigtig gerne nå op på de 8 måneder uden selvskade, og det kan jeg også godt! For jeg har fundet ud af, at jeg slet ikke har brug for det på samme måde, som jeg havde det inden jeg flyttede ind på Nettet, og det er rigtig rart at mærke den udvikling i den rigtige retning. 🙂 Stemmerne vil dog rigtig gerne have mig til at skade mig selv eller være destruktiv på andre måder, men det er ikke dem der bestemmer det er mig! Og sådan er det bare så der kæmper jeg også en kamp mod dem. Jeg føler bare jeg kæmper ret meget for tiden, men jeg er heldigvis ikke alene i min kamp, for jeg har flere mennesker omkring mig, som kæmper sammen med mig og som tror på mig, når jeg selv føler jeg har mistet troen på at det hele nok skal blive godt igen, og jeg er dem alle sammen dybt taknemmelig for deres store støtte.