Så kom dagen for min udskrivelse, som jeg havde set frem til, men også frygtet, da jeg ikke er helt tryg ved at skulle væk fra afdelingens faste og trygge rammer. Jeg fik af vide, at jeg skulle have en lægesamtale, men der var lidt ventetid, hvor jeg fik pakket det sidste jeg manglede. Ved en ti tiden kom der en rigtig sød læge ind på min stue sammen med min kontaktperson, og han spurgte ind til, hvordan jeg havde det og den slags, som jeg så forklarede ham om og hvordan jeg hører stemmerne. Jeg fik også stillet spørgsmålet om jeg går i nogen form for terapi, og det gør jeg jo ikke, så han foreslog at jeg skulle starte i en DAT-gruppe, da de der arbejder med nogen af de ting jeg kæmper med. Han virkede rigtig dygtig til sit arbejde, og bare rigtig sød og sympatisk. Han har så valgt at øge mig i medicin fra 600 mg. Seroquel Prolong i døgnet til 800 mg for at se om ikke det kan dæmpe stemmerne endnu mere ned, da jeg sagde at det før har hjulpet mig at blive øget. Så det er gjort fra i dag. Jeg synes det var en rigtig god afsluttende samtale, og de har bare været så søde på den afdeling og lyttet til mig, forstået mig og taget mig alvorligt. Da jeg kom hjem og var landet lidt fik jeg det rigtig skidt, hvor jeg græd rigtig voldsomt, og kunne slet ikke holde sammen på mig selv og stemmerne fyldte rigtig meget heldigvis var Rikke og Susanne sammen med mig, så jeg var ikke alene de støttede mig, trøstede mig og viste mig omsorg. Rikke ringede så til afdelingen, for at snakke med Tommy omkring en genindlæggelse, og han var rigtig sød, og åben, men sagde så at vi skulle give det en chance, da de første timer hjemme godt kan være rigtig svære vi fik dog den besked at hvis jeg stadig har det rigtig dårligt igen skal jeg tage på skadestuen og blive indlagt igen. Puha jeg synes godt nok det har været en meget svær og hård dag. Jeg synes stadig jeg har det ret skidt, men jeg satser på at det nok skal gå. Jeg har meldt afbud til både stemmehørergruppe og musikhistorie i dag, og Goalballl i morgen, da jeg bare kan mærke at har brug for ro lige i denne periode, hvor jeg føler mig så stresset og meget sårbar og nem at bringe ud af balance, så jeg er nødt til at passe på mig selv.
