Her sidder jeg så på en meget stille og rolig søndag eftermiddag. Der er tyst og roligt her på afdelingen, for jeg tror de fleste befinder sig på deres stuer ligesom jeg selv gør det. Jeg har faktisk ikke været ret meget ude blandt de andre under denne indlæggelse, for jeg synes ikke rigtig jeg har magtet at være social sammen med de andre patienter. Der er noget af personalet, som har prøvet at lokket mig til at komme lidt ud, men det er ikke lykkedes dem at få mig med. Og jeg har det faktisk også helt fint med at være i mit eget selskab her på min stue. Jeg har ikke fået trænet ret meget i at komme til personalet, fordi jeg virkelig synes det er svært. Så er det i morgen mandag jeg skal udskrives, og jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvordan jeg har det med det hmm jeg tror nok jeg føler mig klar til udskrivelse, for der er noget i mig, som faktisk glæder sig til at komme hjem til mit eget værelse med mine egne ting omkring mig det bliver også godt at sse personalet og de andre beboere igen. 🙂 Men nok også en smule mærkeligt. Jeg er også lidt nervøs for, at jeg i morgen vil få det rigtig skidt ligesom alle de andre gange snakken er falde på udskrivelse. Men når jeg mærker ordentlig efter inde i mig selv, så tror jeg faktisk godt det kan komme til at gå godt med at komme hjem igen. Jeg er også lidt nervøs for måske at få det rigtig skidt, når jeg kommer hjem, så jeg er nødt til at komme tilbage til skadestuen igen. Selvom jeg stadig tvivler på og er nervøs for, hvordan det kommer til at gå med at komme hjem igen tror jeg og håber på det bedste, og er sikker på at det nok skal komme til at gå godt. Der er dog nogle spørgsmål som fylder i mit hoved vil jeg godt kunne rumme at være hjemme igen? Vil jeg kunne rumme de andre beboeres larm uden at få det alt for skidt? Vil jeg have svært ved at omstille mig fra roen på afdelingen til livet og aktiviteten i huset? Og vil jeg bare generelt have det svært med at være hjemme efter indlæggelsen? Jeg synes der er så mange tanker omkring i morgen, som jeg synes det er svært at få sat ord på, fordi det går så hurtigt. Det skal nok komme til at gå godt prøver jeg at overbevise mig selv om.
